Forsiden‎ > ‎

Rammerne

De fysiske rammer, der danner grundlaget for spejderarbejdet i Polarstjernen er mange og der sker noget nyt hele tiden. Vi ønsker at skabe de ultimative friluftsrammer til 
vores spejdere, så de kan få det bedste udnytte af naturen. Polarstjernen har i dag en mødehytte med tilknyttet grønt område med bålhytte, samt en weekendhytte placeret i Hesbjergskoven vest for for Odense. 


Stenløsevej 68

Vi har først og fremmest den flotte træhytte, der ligger ud mod Stenløsevej. Her foregår der aktiviteter i vinterhalvåret, men vi prøver at være så meget udenfor som muligt, så husk altid tøj til vejret.

Billedet: Bålhytten ved indvigelsen 2010

Vandværksgrunden

Bagved hytten ligger "Vandværksgrunden" som gruppen fik tildelt, da det tidligere vandværk blev nedlagt i 2005. Der er store planer for grunden og flere af dem er allerede ført ud i livet. Vi har fået bygget en dejlig bålhytte med to sheltere, så vi kan være i tørvejr, når det regner. Shelterne gør det desuden muligt at overnatte på grunden. Der er blevet etableret et udekøkken og næste skridt er at få vand og el på grunden. Grunden er beplantet med en lund af frugttræer, der blev plantet i forbindelse med gruppens 10 års jubilæum i april 2010.
Ved brug af bålhytten se venligst ordensreglerne, som findes nederst på denne side.

Billedet: Aktivitet på Vandværksgrunden til Sct. Hans 2010.

Heshøj

Uden for Ravnebjerg, i fin cyklelafstand fra Stenløsevej, 10-12 km., ligger gruppens lille weekendhytte "Heshøj". Heshøjhytten blev genopført i 2009, da den gamle hytte havde gjort sin pligt og blev revet ned.
Den nye hytte står flot og lys med et lille køkken med gaskomfur og en hems med plads til overnatning af 8-10 personer. Der er desuden ved at blive opsat solceller på hyttens tag, der kan drive de elektriske lamper i hytten. Der er for nylig blevet opsat et muldtoilet grunden og vand hentes på Øghaven tæt ved.

Ved brug af Heshøj se venligst ordensreglerne, samt afkrydsningsskema, som findes nederst på denne side.

Billedet: Heshøj hytten
Č
ĉ
ď
Jacob Christiansen,
21/09/2011 10.38
ĉ
ď
Jacob Christiansen,
21/09/2011 10.38
ĉ
ď
Jacob Christiansen,
21/09/2011 10.38