Gå til hovedindhold
Hjem

Top menu

  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice

Main navigation

  • Bliv leder
  • Forældresiden
  • Afdelinger
    • Familiespejder (3-6 år)
    • Mikroer (0. og 1. klasse)
    • Minier (2. og 3. klasse)
    • Juniorer i Polarstjernen (4. -6. klasse)
    • Trop i Polarstjernen (7.-10. klasse)
    • Klan Valhalla (16-23 år)
  • Kalender
  • Gruppen
    • Bestyrelsen
    • Gruppeledelsen
    • Hytterne
    • Årets gang i Polarstjernen
  • Polarposten
  • Leder-login
  • Artikler
  • Medlemsservice
  • Bliv spejder
Spejdere foran en spejderhytte

Forældresiden

Velkommen som spejderforælder i Polarstjernen

Tak fordi I har meldt jeres barn ind som spejder i Polarstjernen.

Jeres rolle som forældre
Som spejderforældre forventer vi, at I er aktive i større eller mindre grad. Det vigtigste er at få jeres børn afsted til møder og ture – og at tilmelde jer ture til tiden.

Vi har jævnligt brug for hjælp til:

  • Transport af spejdere til og fra ture
  • Bagning af kager til arrangementer
  • Rengøring af hytten og vedligeholdelse af området
  • Praktiske opgaver i vedligeholdelsespatruljen (kontakt formand Søren på formand@polarstjernen.dk)

Fælles arbejdsindsats

  • Arbejdsuge: Én gang årligt på Stenløsevej, mens børnene har møde. Her gør vi ekstra rent og udfører reparationer.
  • Oprykningsarrangement: Forældrene bruger et par timer på lugning, vask og maling.
  • Hesbjergskoven: Vores hytte i skoven skal også jævnligt vedligeholdes.
  • Juletur: Vi har brug for forældre til madlavning og indkøb – alt under kyndig vejledning, og med masser af hygge undervejs.

Bliv en del af bestyrelsen
Bestyrelsen består pt. af 5 forældrerepræsentanter (inkl. kasserer og formand). Har du lyst til at bidrage? Vi hører gerne fra dig – der er valg til grupperådsmødet i februar.

Hvad får I til gengæld?
Vi lover gode spejderaktiviteter til børnene på møder og ture, samt sjovt og hyggeligt samvær under arbejdet. Til Sankt Georgsdag, Sankt Hans aften og oprykningsarrangementet inviteres forældrene med til hyggelige og produktive aftener.

Hvad kan I forvente af lederne?
I det vedhæftede "Lederkodeks" kan I læse om ledernes forpligtelser over for jeres børn.

Støt Polarstjernen med Fynsk SupportEl

Vi er tilmeldt Fynsk SupportEl – en sponsorordning hos Energi Fyn, hvor klubben får 2 øre pr. kWh, du bruger. Beløbet lægges ikke oven i din elpris – Energi Fyn betaler.

Hvordan virker det?Både private og erhvervsdrivende kan støtte os, så længe forbruget ikke overstiger 100.000 kWh årligt. Selv mange små bidrag kan blive til et stort beløb for klubben.

Sådan tilmelder du dig

  1. Gå ind på www.fynsksupportel.dk
  2. Tilmeld dig og vælg Polarstjernen som din klub
  3. Alle kan tilmelde sig – også selvom du ikke i dag får el fra Energi Fyn

Alternativt kan du udfylde tilmeldingsblanketten nederst på siden og aflevere den til en leder eller kasseren.

Din el leveres som sædvanligt

Du vil ikke mærke forskel på din ellevering – det eneste, du skal gøre, er at vælge Fynsk SupportEl og Polarstjernen som din støtteklub.

Læs mere om ordningen på www.fynsksupportel.dk

Filer

Tilmelding til SupportEl
Lederkodex
Samværspolitik
Hjælp til DDS' medlemsservice
Velkommen til Polarstjernen

Kontakt

Polarstjernen
Stenløsevej 68
5260 Odense S
Danmark

21 74 14 01
medlemssystem@polarstjernen.dk

Følg os på

Læs vores cookiepolitik her

En del af

Det Danske Spejderkorps logo